Frico holder forskerne varme på det nye Chalmers-laboratorium

Chalmers University of Technology, Sverige

Frico-produkter kan findes i et nyt innovationslaboratorium, som Chalmers University of Technology har etableret. Varmeventilatorer og loftsventilatorer sikrer, at forskerne og de studerende ikke kommer til at fryse.

Fremtidige innovative løsninger til bilindustrien

I efteråret 2015 blev Revere (Resource for Vehicle Research) åbnet på Lindholmen i Gøteborg, Sverige. Laboratoriet blev startet i et samarbejde mellem Chalmers, Volvo AB og Volvo Car Corporation med finansiering fra regionen med fokus på fremtidens innovative løsninger til bilindustrien. Der lægges særlig vægt på aktiv sikkerhed og autonome køretøjer, dvs. selvkørende biler, en fremtid, der måske er nærmere end vi tror.

Fricos produkter sparer energi og giver større komfort

Lokalerne er en forhenværende industribygning tæt på havnen i Gøteborg, i et kvarter, der tidligere blev kaldt Pannverkstaden. Førhen blev der fremstillet dampkedler her i det gamle havneområde. Værkstederne stod derefter tomme i mange år og fungerede som kølelager.

Nu er lokalerne blevet malet om, og for at holde varmen er der installeret to SWH-ventilatorer. På grund af loftshøjden er der også installeret ICF-loftsventilatorer for at sikre, at varmen cirkulerer og kommer ned til opholdszonen. På denne måde sparer man både energi og opnår højere komfort. Derudover kører alle ventilatorerne lydsvagt, hvilket giver en mere behagelig atmosfære i lokalerne.

DriveMe har som mål at få selvkørende biler ud på vejene

I dag benyttes lokalerne som et innovationslaboratorium, hvor Volvo bidrager med køretøjer til driften, og Chalmers leder forskningsarbejdet. Netop nu er dette det største igangværende projekt, som Volvo har. DriveMe er et selvkørende bilprojekt med det mål at få selvkørende biler på Gøteborgs ringveje. Laboratoriet giver mulighed for at teste de ting i virkeligheden, der tidligere kun kunne simuleres på computere. Når køretøjerne er blevet konverteret, kan de prøvekøres i virkeligheden på testbanen AstaZero i Borås, Sverige. Afprøvning i det virkelige liv kan så for eksempel afsløre, om algoritmerne og systemerne til overhaling eller undgåelse af kollisioner fungerer som de skal.

I øjeblikket fokuserer Revere hovedsageligt på personbiler og lastbiler. Men fremtiden ser lovende ud, og der er en dialog i gang om at kigge på nye projekter med blandt andet hjullæssere og busser. Tanken er, at laboratoriet skal fungere som en åben arena for innovation til forskel fra de laboratorier, som allerede findes i Volvos regi. Her har studerende fra Chalmers' træningsprogrammer mulighed for at teste deres ideer, og det store gennembrud for fremtidens bilindustri er kun en tanke væk.

SWH
Intelligent varmeventilator med ekstremt lavt støjniveau, til vandtilslutning
ICF
Udligner temperaturen i bygninger med højt til loftet